[nonmember]Husk! Der er meget mere om alkohol i blodet, hvis du er logget ind som bruger af sitet. [/nonmember]
[member]
Ethanols oxidation i organismen
Som tidligere nævnt giver ethanol tømmemænd, eller rettere, det er nu ikkeethanolen, der giver tømmermænd, men derimod et af de stoffer, som ethanol nedbrydes til i organismen.
Ethanol nedbrydes i organismen til kuldioxid og vand, men denne nedbrydning sker i flere trin, og disse trin vil vi her beskrive lidt nærmere.
Trin 1: Først oxideres (iltes) ethanolen til gift-stoffet ethanal (acet-aldehyd).
ethanol + oxygen → ethanal + vand
2 C2H5OH + O2 → 2 CH3CHO + 2 H2O
Organismen har svært ved at omdanne ethanal videre. Derfor ophobes der ethanal i organismen, og det er ethanal (sammen med nogle af spiritussens tilsætningsstoffer), der giver de velkendte tømmermænd.
Trin 2: Heldigvis kan ethanal langsomt oxideres videre til eddikesyre, ellers ville vi gå rundt med evige tømmermænd, når vi først én gang havde drukket for meget alkohol
ethanal + oxygen → eddikesyre
2 CH3CHO + O2 → 2 CH3COOH
Trin 3: Eddikesyre omdannes let i organismen til slutprodukterne kuldioxid og vand – slutprodukter vi har set før (ved forbrænding af alkohol i atmosfærisk luft).
eddikesyre + oxygen → kuldioxid + vand
CH3COOH + 2 O2 → 2 CO2 + 2 H2O
Prøv at bygge alle tre trin med molekylebyggesættene.
[/member]