[nonmember]Bliv indfanget – log ind [/nonmember]
[member] Igen – du kan læse meget mere på Wiki – den store vidensdeler…
Her blot et par linier til at introducere et par begreber:
Som bekendt er der protoner og neutroner i atomkerner. De to partikler har nogle ideelle forholdstal som er forskellige fra atomstørrelse til atomstørrelse. De små atomer har ofte ca. lige mange protoner og atomer i deres atomkerner, i hvert fald ikke store forskelle. Større grundstoffer har altid flere neutroner end protoner.
Eks.: Grundstof 3 (Lithium) har oftest 4 neutroner og (altid) 3 protoner.
Eks.: Grundstof 6 (kul) har oftest 6 neutroner og (altid) 6 protoner. Nogle kulstofatomer har 8 neutroner – og er radioaktive, fordi forholdet mellen 6 og 8 ikke er godt (Kulstof-14)
Ingen grundstoffer med over 83 protoner findes i stabile former.
Hvis disse forholdstal ikke er i orden, bliver atomet ustabilt og dermed radioaktivt og udsender ioniserende stråling – og bliver ofte til et helt andet grundstof – afhængigt af strålingstypen.
β+-henfald (fra sidste afsnit):
I β+-henfald – der observeres i protonrige kerner (altså kerner med for få neutroner i forhold til summen af kernepartikler) – bruges energi til at omdanne en proton til en neutron, en positron og en elektronneutrino:
I modsætning til beta minus-henfald kræver beta plus-henfald energi, idet neutronens masse er (en mikroskopisk smule) større en protonens. Beta plus-henfald kan således ikke finde sted isoleret, men kræver at datterkernens bindingsenergi er højere end moderkernens.
Elektron-indfangning (K-indfang) (Epsilon-henfald)
Når β+ er mulig er også elektronindfangning mulig. Det er en proces, hvor en af atomets elektroner, typisk en elektron i den inderste skal (der hedder K-skallen) indfanges af kernen:
Dette sker især, hvis kernen ikke har energi nok til at lave et β+ -henfald; så er elektronindfangning den eneste henfaldsmulighed.
Man kan læse mere på artiklen ‘elektronindfangning‘ på Wikipedia.
Konsekvensen
for atomkernen er altså den samme ved β+-henfald og K-indfang: Den bliver til et andet grundstof med et lavere atomnummer! Vægten forbliver den samme.
Neutrinoens rolle
På grund af neutrinoen vil atomet og betapartiklen sædvanligvis ikke have modsatrettet rekyl (spørg, hvis du ikke ved, hvad rekyl er). Denne iagttagelse ledte allerede i 1925 Wolfgang Pauli (nobelpris i fysik i 1945) til at påstå, at neutrinoen eksisterede. Hvis den ikke gjorde det, var der nogle fysiske love, der ikke kunne være sande – f.eks. loven om aktion og reaktion – og den om, at der ikke forsvinder energi ‘ud i det blå’.
[/member]