[nonmember]Denne side indeholder to forsøg med alfastråling. Members only…[/nonmember]
[member]
Alfastråling er en heliumkerne, der er ‘skudt’ ud af en radioaktiv – en ustabil – atomkerne. Man kalder det også – ligesom betastrålen – for en partikelstråling.
Alfastrålen er kraftigt ioniserende – men med ringe indtrængningsevne.
Alfastrålen har en fart på ca 19.000 km/s.
Vor ven Wiki skriver:
Alfastrålingen er i realiteten Helium-atomkerner (He2+), der udsendes under alfahenfald af radioaktive kerner som f.eks. uran og radium. Strålingen blev opdaget af Ernest Rutherford i 1899, og han brugte disse til at påvise atomkernen i 1911.
Som vi kommer ind på senere på denne hjemmeside er alfastrålen kraftigt ioniserende og derfor nem at beskytte sig mod uden for kroppen. Et stykke papir, nogle centimeters luft eller de yderste lag af huden er nok til at stoppe dem. Det ser du i de forsøg, vi vil lave.
Det, der gør den farlig, er, at den kan komme ind i kroppen, hvor den vil afsætte sin energi direkte i de indre organer, som der står i indledningen.
Det er altså når strålerne afsætter deres energi (rammer noget) de gør skade.
De fleste røgalarmer indeholder en lille smule af alfa-kilden americium-241 (det samme som i vore alfa-kilder på skolen).
[/member]