2.3 Baggrundsstråling

 

For at få et sandt billede af baggrundsstrålingen, måler vi gerne over længere tid. Vi inddeler målingerne i intervaller på 10 sekunder og kan måle i en times tid – dvs. 3600 sekunder.

Men hvad betyder baggrundsstråling? Hvor kommer den fra? Og hvorfor skal den måles?

Den kommer bl.a. fra alle de steder, hvor der findes ustabile atomkerner – det kan være fra supernovaer, der er eksploderet for millioner af år siden eller fra støvet i kælderen, der er inficeret med f.eks. radioaktivt radon, der er en luftart, der stiger op fra undergrunden. Strålingen kan også komme fra dig selv; du har spist ét eller andet, der indeholder kulstof, og kulstof indeholder en radioaktiv isotop, der hedder kulstof-14. Du er lavet af kul…

Vi måler baggrundsstrålingen for at vi skal kunne trække den fra værdierne i de målingsforsøg, vi ellers laver. Den “forurener” vores måling, dvs. at den forøger tal-værdierne i vores målinger.
Når vi hurtigt skal måle baggrundsstrålingen stilles computerprogrammet på 10-sekunders-intervaller og vi kan måle i f.eks. 5 minutter – altså 300 sekunder. Gennemsnittet af de 30 målinger kan udregnes af programmet (læs vejledningen).

Uheldigvis kan man ikke slukke eller skrue ned for de klik, Geiger-Müller-røret udsender, og det kan virke stressende på nogle mennesker. Husk blot på, at lige meget, om lyden er der eller ikke – så er strålingen der alligevel. Sådan er det bare.